Happy Lama Travel - PERUspecialisten i
Danmark
Baggrund og præsentation
Kære
besøgende
Jeg vil gerne præsentere Happy Lama Travel, tankerne bag og mine egne
forudsætninger for at udbyde kvalitetsrejser til Peru.
Tankerne bag Happy Lama
Travel:
Uddybende konceptbeskrivelse
Happy Lama Travel vil tage udgangspunkt i din tid, dine ønsker og dine
behov !
Happy Lama Travel vil udbyde alle former for rejser til Peru til
konkurrencedygtige priser !
Happy Lama Travel vil ikke være størst - men bedst !
Happy Lama Travel vil gennemføre landarrangementer fra kun en rejsende !
Happy Lama Travel vil tilbyde professionel vejledning og individuel
detailplanlægning !
Sådan opstod Happy Lama
Travel:
Ideen til Happy Lama Travel
opstod i forbindelse med research af min første rejse til Peru, hvor jeg bl.a. hentede inspiration i etablerede danske og
udenlandske rejsebureauers programmer. Mit gennemgående indtryk var at de var
overfladiske og traditionelle med en snert af masseturisme og usikkerhed
om afrejsen og at det måtte kunne gøres bedre.
I min research fik jeg
kontakt til flere på hver deres områder specialiserede operatører som
fra starten virkede yderst professionelle og engagerede - Ideen til
Happy Lama Travel opstod i takt med at vores dialog blev mere fortrolig.
Uden at røbe mine ideer
rejste jeg til Peru og fik i selskab med operatører og guider en
uforglemmelig oplevelse af et land der har alt hvad en rejsende kan
forlange af smuk natur, spændende kultur og imødekommende mennesker. Jeg
tør godt sige at Peru er det sted i verden jeg har fundet mig bedst til
rette og oplevet størst professionalisme i turistbranchen. Operatører og
guider blev mine venner og vi blev hurtigt enige om et samarbejde.
Jan Tvernø aka Happy Lama:
Jeg er født i 1970. Jeg er merkonom i innovation og i øvrigt uddannet
indenfor organisation, administration og kvalitet.
At se verden med egne øjne og møde mennesker fra andre kulturer betyder
meget for mig, da jeg grundlæggende mener at det er den eneste måde,
hvorpå man måske på et tidspunkt kan forstå den verden som 6 mia. mennesker
har som fælles hjem !
Jeg planlægger altid
mine rejser selv og starter afhængig af destinationen min research op
til to år før afrejse for at få den optimale oplevelse ud af
destinationen. Jeg sætter en ære i at komme "off the beaten track" og få
logistikken til at passe så godt som det nu er muligt. Samtidig er det
vigtigt for mig at dokumentere og viderebringe mine oplevelser fra andre
lande gennem
billeder
til inspiration for andre rejsende.
Du er velkommen til at hente inspiration i
mine, i al beskedenhed, roste rejsebreve fra Peru -
No Sin mi Llama og
Wonders of The Peruvian Andes eller mine
Gæsters oplevelser
Med Venlig Hilsen og
rigtig god rejselyst
Jan "Happy Lama" Tvernø |