Happy Lama Travel - PERUspecialisten i
Danmark
Rejse Til Peru -
Forslag 15 dage (N1-1)
Lima-Chiclayo-Chachapoyas-Kuelap-Cajamarca-Trujillo-Huaraz
|
|
- Start hver dag
- Arrangeres fra en person
- Kan forkortes og forlænges - Vi har de gode
ideer
- Kan opgraderes og nedgraderes
- Indhold ændres efter jeres ønsker
- Intet højsæsontillæg
- Identisk med
(N1-2) til og med dag 10
Kort
- Priser
og Vilkår
|
 |
|
Dag 1:
Ankomst Lima
Ved ankomsten i Limas internationale lufthavn står operatøren klar og I
vil blive kørt til hotellet som ligger i Limas fashionable forstad
Miraflores.
Happy Lama Travel anbefaler at I forkæler jer selv efter en meget lang
flyvetur og besøger Limas mest fashionable restaurant Rosa Nautica, som
ligger på en mole ude i Stillehavet. Restauranten er specialister i
seafood, men udbyder hele paletten af peruansk gastronomi inkl. lokalt
produceret rødvin og selvfølgelig nationaldrikken Pisco Sour.
Maden er udsøgt, atmosfæren er fantastisk, betjeningen er eksemplarisk,
portionerne er store og priserne er billige sammenlignet med Danmark.
Det er absolut en oplevelse, som I bør unde jer selv. Happy Lama Travel
arrangerer bordbestillingen.
***Hotel Casa Andina Classic/***Hotel Britania |
 |
|
Dag 2: Lima - Chiclayo
I kan vælge mellem et tidligt morgenfly eller et sent
eftermiddagsfly afhængig af om I ønsker at bruge tiden i Lima eller
Chiclayo. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge dele men vi
anbefaler morgenflyet, da I får mulighed for at
udforske Limas få seværdigheder den sidste dag.
Chiclayo er grundlagt i 1600-tallet af spanske missionærer på et sted
hvor vigtige handelsveje mødes mellem kysten, højlandet og junglen
hvilket har gjort at Chiclayo altid har været en velhavende handelsby.
Området omkring Chiclayo er kendt for sine heksedoktorer "brujos" som på
mystisk vis uddriver alle onde ånder. En disciplin som tages meget
seriøst i området og en vaskeægte uddrivelse kan vare i ugevis.
Mercado Modelo er et af Perus mest interessante markeder hvor der
udbydes alt mellem himmel og jord. Det er specielt interessant at besøge
"Mercado de brujos" altså heksedoktorernes marked, hvor ingredienserne
til deres mærkværdige seancer fremskaffes.
***Hotel Central (M) |
 |
|
Dag 3: Chiclayo (Lord of Sipan gravene, Lord of Sipan
museum, Lord of Sican museum)
Chiclayos omegn er fyldt med spændende og rige arkæologiske
udgravninger fra tiden før inkaerne. Den vigtigste af dem alle er
kongegravene ved Sipan som stammer fra Mochekulturen ca. 300-1200.
Kongegravene ved Sipan blev opdaget næsten intakte så sent som i 1989.
Udover at besøge selve gravene besøger I også det tilhørende museum hvor
de udgravede genstande udstilles. Sipanmuseet i byen Lambayeque er et
usædvanligt smukt og interessant museum med nærmest ubeskriveligt mange
artefakter fra primært Mochekulturen. De kæmpemæssige næsesmykker som
nærmest dækkede hele underansigtet er fantastiske.
I besøger også det ligeså seværdige Sicanmuseum i byen Ferreñafe som
gennem 20 år har samlet og restaureret artefakter fra Sicankulturen – en
subkultur som eksisterede i området ca. 700-1100. Det er meget
vanskeligt at skelne Sicankulturens traditioner og levevis fra
Mochekulturen.
***Hotel Central (M) |
 |
|
Dag 4: Chiclayo - Bagua Grande - Chachapoyas
Den
første lange dag gennem det peruanske landskab bringer jer fra Perus
kystørken over Andesbjergenes laveste pas Abra de Porculla 2.145 moh.
via Bagua Grande til Chachapoyas som ligger i
2.335 moh. på østsiden af Andesbjergene mod Amazonas.
På vejen oplever I en stor forandring i landskabet som bliver langt mere
frodigt.
Chachapoyas er med sine godt 21.000 indbyggere områdets hovedby og
centrum for spændende trekkingmuligheder i området.
Chachapoyas er en hyggelig afslappet by hvor livet leves på den centrale
plads Plaza de Armas. Chachapoyasegnen var hjemsted for
Chachapoyakulturen ca. 800-1470.
Chachapoyaskulturen er også kendt som "skyfolket" da egnen er fugtig og
bevokset af tågeskov.
***Hotel Vilaya (M) |
 |
|
Dag 5: Chachapoyas - Kuelap - Tingo
Denne spændende
dag bringer jer ad spektakulære veje fra Chachapoyas til den fantastiske
ruin Kuelap 3.100 moh. og videre til den lille by Tingo.
Kuelap som må anses som et af turens højdepunkter er en af de største,
vigtigste og bedst bevarede arkæologiske perler i Sydamerika. Kuelap
blev bygget som en befæstet by ca. 900 - 1100 og ligger meget isoleret
på toppen af en klippe med udsyn til alle sider.
Det anslås at der er anvendt mere materiale til Kuelap end til
Gizapyramiderne i Egypten. Kuelaps ovale fæstningsværk er 700 meter
langt og mellem 6 og 12 meter højt med smalle dybe indgange hvilket
praktisk talt gjorde Kuelap uindtagelig.
Kuelap som stadig er under udgravning er placeret så afsides at de
sidste to km. foregår til fods. På trods af Kuelaps enorme arkæologiske
betydning gør isolationen at der kommer meget få turister.
Når udgravningerne og rekonstruktionerne er færdige vil Kuelap uden
tvivl være en stærk konkurrent til Perus absolut førende
turistattraktion Machu Picchu.
Hostal Tingo (M) |
 |
|
Dag 6: Tingo - Leimebamba (Mumiemuseet i Leimebamba)
Denne dag er en dejlig afslappende dag hvor I har god tid til at
nyde det meget smukke landskab som I passerer mellem de to små
autentiske byer Tingo og Leimebamba.
Når I ankommer til Leimebamba besøger I det lille interessante museum
lidt udenfor Leimebamba hvor Chachapoyamumier og artefakter fundet ved
Laguna de Los Cóndores i 1996 er udstillet.
Leimebamba er en meget lille afsides beliggende by med meget få turister
og byen har masser af ægte andisk charme. Den lille Plaza de Armas med
den massive stenkirke er et fantastisk sted at opholde sig og observere
hvordan livet passerer forbi.
Heste er et helt almindeligt transportmiddel og køer drives gennem
gaderne som det mest naturlige.
Hostal Laguna de Los Condores (M) |
 |
|
Dag 7: Leimebamba - Celendin - Cajamarca
Endnu en spændende og meget smuk dag venter jer når I
kører fra Leimebamba til den spændende og historisk betydningsfulde by
Cajamarca 2.650 moh. I kører mod Cajamarca ad hvad der sagtens kan
betegnes som en af de smukkeste men også hårdeste veje i Peru.
I kører over adskillige bjergpas, gennem tågeskov og gennem dybe kløfter
og små landsbyer til den lille hyggelige by Celendin hvor I typisk vil
gøre stop for frokost. Celendin har en meget smuk kirke på Plaza de
Armas. I fortsætter videre til Cajamarca hvortil I vil ankomme sent på
eftermiddagen.
Der er mange ting at se og udforske i Cajamarca. Som altid i peruanske
byer ligger alting dejlig centralt omkring Plaza de Armas som enhver by
i Peru uanset størrelse har gjort meget ud af.
***Hotel El Ingenio (M) |
 |
|
Dag 8: Cajamarca (Ventanillas de Otuzco)
Om morgenen
besøger I Ventanillas de Otuzco som ligger meget tæt på
Cajamarca. Ventanillas de Otuzco er velbevarede begravelseshuler
hugget ud i klipperne fra før Inkatiden.
Efter dette besøg er dagen til fri disposition. Cajamarca har
stor historisk betydning hvor den vigtigste begivenhed fandt
sted i 1532 da inkakongen Atahualpa blev taget til fange af den
spanske hærfører Fransisco Pizarro hvilket i realiteten var
begyndelse på enden for Inkariget.
Cajamarca er med sine 135.000 indbyggere egnens absolutte
centrum men bevarer et afslappet kolonialt præg. Som altid i
peruanske byer er markedet et meget farverigt og eksotisk sted
at spendere noget tid.
Cajamarcas historiske centrum er som et levende museum, der
venter den besøgende med storslåede kirker og smukke koloniale
bygninger som er bevaret næsten intakt siden kolonitiden.
På Plaza de Armas finder I katedralen og San Francisco kirken.
Ikke langt derfra ligger den aldrig færdiggjorte kirke Belen
ligesom huset hvori Atahualpa blev holdt fanget af Fransisco
Pizarro ligger tæt på katedralen.
Et par hundrede meter syd for Plaza de Armas finder I
udsigtspunktet Santa Apolonia hvorfra I
har et fantastisk skue ud over den omfangsrige by. Den lange
trappe fra byens centrum er meget kunstfærdigt udført.
***Hotel El Ingenio (M) |

|
|
Dag 9: Cajamarca - Trujillo (Heksens tempel)
I kører ”ned af bakke” fra Cajamarca til I igen når Stillehavskysten
ved Pacasmayo hvorfra I følger Panamericana highway mod Perus
tredjestørste by Trujillo med ca. 770.000 indbyggere.
På vejen besøger I heksens tempel som huser efterladenskaberne af hvad
som menes at være den første kvindelige Mocheleder. Mumien er så
velbevaret at man stadig kan se tatoveringer på armene og der er spor
efter menneskeofringer som man kender det fra den senere Inkakultur.
I ankommer til Trujillo ud på eftermiddagen så der er god tid til at
nyde byens Plaza de Armas som huser nogle af Perus smukkeste koloniale
bygninger. Trujillo blev grundlagt af Fransisco Pizarro i 1534 og er
opkaldt efter hans fødeby i Estremadura i Spanien.
***Hotel
Las Terrazas (M) |
 |
|
Dag 10: Trujillo (Chan Chan, Regnbuetemplet,
Månetemplet, Huanchaco)
Ligesom Chiclayos omegn er Trujillos omegn et
orgie i spændende arkæologiske udgravninger hvor især Chan Chan
skiller sig ud ved at være den største by på de amerikanske
kontinenter før Columbus og samtidig er det den største lerby i
hele verden.
Chan Chan husede 60.000 indbyggere i 1300-tallet da
Chimukulturen var på sit højeste. Chan Chan var en rig by med
ekstravagante sølv og guldudsmykninger. I besøger også de
spændende udgravninger af Månetemplet fra
Mochekulturen og regnbuetemplet fra Chimukulturen.
I aflægger desuden den lille fiskerby Huanchaco et besøg. Udover
at være et populært samlingssted for surfere er Huanchaco kendt
for at være et af de sidste steder langs den peruanske nordkyst
hvor fiskerne stadig bruger små sivbåde flettet af Tortorasiv -
Præcis som man gjorde det for godt 2.000 år siden.
Huanchaco er desuden kendt for sin fine seafood og I vil typisk
spise frokost på en restaurant med udsigt over Stillehavet.
***Hotel
Las Terrazas (M) |
 |
|
Dag 11: Trujillo – Sechin – Huaraz
Denne dag
forlader I på ny Stillehavskysten og bevæger jer ind mod de
majestætiske Andesbjerge som tårner sig op som en næsten
uigennemtrængelig barriere på op til næsten 7.000 meter mellem
Stillehavets brusende bølger og Amazonasjunglens grønne frodige
løvtæppe.
I kører sydpå gennem den peruanske kystørken fra
Trujillo via Perus største fiskeriby Chimbote til den lille by
Casma.
Legendariske Panamericana Highway
er skiftevis flankeret af grønne sukkerrørsplantager, gold
stenørken og små trøstesløse byer.
Lidt udenfor Casma besøger I en af Perus mest betydningsfulde
men mindst kendte arkæologiske udgravninger ved Sechin.
Sechinruinerne blev bygget af et krigerisk folk ca. 1600 før
kristus og er stadig under udgravning. En imponerende fire meter
høj udsmykket lermur omgiver det centrale tempel.
Fra Sechin starter I opkørslen til bjergpasset Punta Callan
4.225 moh. som bringer jer over bjergmassivet Cordillera Negra
og ned mod Huaraz i bunden af Huaylasdalen. Der er en fantastisk
udsigt mod Cordillera Blancas sneklædte bjergtoppe fra Punta
Callan.
***Hotel Andino (M)
|
 |
|
Dag 12: Huaraz
Denne dag er til fri disposition og afslapning efter et par
strabadserende dage med store oplevelser på til tider dårlige veje.
Huaraz er en livlig og charmerende by med gode indkøbsmuligheder og
nogle fantastiske restauranter. Et besøg på det farverige marked er en
fantastisk oplevelse og giver en god indsigt i de lokales hverdag.
Huaraz har en meget smuk Plaza de Armas og et lille hyggeligt regionalt
museum som er et besøg værd. Udstillingen omfatter en stor mængde
stenstatuer fra den meget tidlige Chavinkultur.
Huaraz har på trods af en befolkning på ca. 300.000 mennesker en dejlig
provinsiel charme og byen emmer af aktivitet fra tidlig morgen til sen
aften.
Huaraz kaldes også for Andesbjergenes Kathmandu og er den charmerende
hovedstad i provinsen Ancash. Byen ligger indeklemt mellem de to
bjergkæder Cordillera Blanca og Cordillera Negra i ca. 3.000 moh.
Huaraz er det naturlige udgangspunkt for trekking og bjergbestigning i
Cordillera Blanca og det mindre besøgte Cordillera Huayhuash som ligger
ca. 100 km syd for Huaraz.
***Hotel Andino (M) |
 |
|
Dag 13: Huaraz (Cañon del Pato, Yungay, Llanganucosøerne)
Denne dag
udforsker I den nordlige del af Huylasdalen som adskiller de to
bjergkæder Cordillera Negra og Cordillera Blanca.
I kommer tæt på nogle af Cordillera Blancas højeste og mest fantastiske
sneklædte tinder mellem Huaraz og Caraz.
I kører gennem den mest spektakulære del af
fantastiske Cañon del Pato – "Ændernes kløft"
som forbinder Huaylasdalen med Stillehavskysten ad en meget lidt anvendt
og ekstrem dårlig vej som virkelig byder på udfordringer for både
mennesker og materiel.
Vejen er sprængt ind i klippen på Cordillera Negra siden af kløften og
på en 15 km. strækning kører I gennem 35 groft udhuggede tunneller.
På det smalleste sted i kløften adskilles de to bjergmassiver Cordillera
Blanca og Cordillera Negra med ned til blot 10 meter af brusende Rio
Santa.
I besøger de to smukke smaragdgrønne Llanganucosøer som sammen med en
hestesko af sneklædte bjerge Huandoy, Pisco, Huascaran m.fl. er noget af
det absolut smukkeste landskab I finder i hele Peru.
I besøger også den begravede by Yungay for foden af Perus og det
tropiske bæltes højeste bjerg Huascaran. Ved det voldsomme jordskælv i
maj 1970 blev et stort stykke af Huascarans nordlige top revet løs og
forårsagede et gigantisk jordskred som på få minutter forvandlede Yungay
fra en livlig by med 30.000 indbyggere til en kirkegård - Kun meget få
indbyggere overlevede denne forfærdelige dag.
I dag rager kun den gamle katedrals tårne og et par palmetræer op af
jorden og det er med stor respekt at man bevæger sig rundt i området med
bevidstheden om at tusindvis af mennesker ligger levende begravet under
ens fødder.
***Hotel
Andino (M) |
 |
|
Dag 14: Huaraz - Lima
Denne dag fungerer som ren transportdag fra Cordillera
Blancas høje tinder og store vidder gennem kystørkenen tilbage til
hovedstaden Lima hvor I ankommer sidst på eftermiddagen.
Vi foreslår at I efter en til tider
strabadserende rejse rundt i det nordlige Peru forkæler jer selv med et
besøg på Limas og Perus absolut mest fantastiske restaurant La Rosa
Nautica som ligger på en mole ude i Stillehavet.
Restauranten serverer alt hvad det peruanske køkken kan præstere af
gastronomiske delikatesser til meget fornuftige priser.
***Hotel Casa Andina Classic/***Hotel Britania (M) |
 |
|
Dag 15: Lima på egen hånd - Afrejse Lima
De fleste interkontinentale fly letter sen eftermiddag
eller tidlig aften, så I har god tid til at se lidt af Lima inden I
endegyldigt forlader Peru.
Vi har ikke lagt noget program, da erfaringen fortæller, at de fleste
blot ønsker at slappe af inden hjemrejsen men har I mod på mere, kan vi
sagtens arrangere en guidet rundtur til Limas største seværdigheder.
Det arkæologiske museum kan anbefales hvis I lige vil have sat de sidste
tre ugers kulturindtryk ind i en tidslinje. Efter museumsbesøget kan I
besøge Plaza de Armas, hvor hovedparten af Limas koloniale arkitektur
findes. I kan derefter besøge det smukke kloster Monasterio de San
Francisco inkl. de underjordiske katakomber.
I skal være i lufthavnen ca. tre timer før afgang. På første sal i Lima
lufthavn er der en del udmærkede spisesteder og forretninger hvor I kan
fordrive tiden inden I letter fra Lima.
(M) |
 |
Priser og vilkår -
Indhent tilbud på
happylama@happylamatravel.com
TOP
Inkluderet
i prisen:
- Privat bil med
engelsktalende chauffør fra
Chiclayo til Lima
ca. 2.200 km. inkl. brændstof,
vejskat og vejhjælp
- Indenrigsfly på økonomiklasse Lima - Chiclayo
- Alle overnatninger i delt dobbelt/tripleværelse
jf. hotelliste (Kan blive ændret til
tilsvarende)
- Engelsktalende guider
til alle guidede aktiviteter og seværdigheder*1
- Alle entreer til guidede aktiviteter og seværdigheder*2
- Alle transfers til og fra guidede aktiviteter og seværdigheder
- Alle Transfers til og fra lufthavne
- Morgenmad hver dag
----------
- Lokal operatør med 25
års erfaring og social bevidsthed i forhold til ansatte
- Happy Lama Travels stedkendte anbefalinger til "fridage"
- Adgang til webmail oprettet på Happy Lama Travels webhotel hvis
ønsket
- 24 timers hotline til
lokal operatør og Happy Lama Travel
-
Happy Lama
Travels
tryghedsservice
- Rejsegarantifondens dækning
Ikke inkluderet i prisen:
- International flybillet (Book selv eller
lad Happy Lama Travel booke din flybillet)
-
Anbefalet afbestillingsforsikring (Happy Lama Travel hjælper
gerne med
forsikringer)
-
Obligatorisk rejseforsikring (Happy Lama Travel hjælper gerne
med
forsikringer)
-
Evt. vaccinationer (Se mere hos
Statens Serum Institut)
-
Peruanske lufthavnsskatter ca. USD 40
-
Drikkepenge og frivillige bidrag til eksempelvis kirker
-
Ikke nævnte måltider
- Alt andet som ikke er nævnt ovenfor
*1 - Guidede aktiviteter
Lord of Sipan gravene, Lord of Sipan museet, Lord of Sican
museet, Kuelap, Ventanillas de Otuzco, Heksens tempel, Chan Chan,
Månetemplet, Regnbuetemplet, Huanchaco, Llanganucosøerne, Cañon
del Pato, Yungay
Mumiemuseet i Leimebamba, Sechin -
Chaufføren fungerer som basal guide eller oversætter fra lokal
spansktalende guide.
*2 - Inkluderede entréer
Lord of Sipan gravene, Lord of Sipan museet, Lord of Sican
museet, Kuelap, Mumiemuseet i Leimebamba, Ventanillas de Otuzco,
Heksens tempel, Chan Chan, Månetemplet, Regnbuetemplet,
Sechin, Yungay
Forbehold for fejl og forudsætningsændringer
I tvivl om noget - Spørg løs
happylama@happylamatravel.com
-
Peru i billeder
-
Inspirationskatalog
-
Gæsterne har ordet |
|
|